AMPÉREMETERSøg og du skal finde! Fisker & Nielsen A/S fremstillede som bekendt selv langt de fleste stumper til "humlebi"-modellen. Der blev ganske vist fremstillet mange dele som halvfabrikata hos underleverandører, men af egentligt færdigindkøbte dele var der kun få, som eksempel kan nævnes fælge, forlygter, horn, speedometre, stempler, benzinhaner m.m. Langt de fleste færdigindkøbte dele har vi rimeligt styr på, vi ved hvem leverandørerne var og på hvilke NIMBUS'er de var monteret. Alligevel er der stumper vi ikke kender helt til bunds, og det er frygteligt irriterende når man forsøger at skrive en bog om originalitet, som jeg gjorde med min bog NIMBUS Model C 1934. Det første ampéremeter Problemet var det første 1934 amperemeter. Man kunne læse at det hed "Schaller", men ellers vidste vi ikke noget, ud over at det blev erstattet af VDO-amperemetre formodentligt engang i slutningen af 1934. Gennem flere år blev alle eksperter spurgt om Schaller amperemetret, men ingen kendte tilsyneladende noget til det. Hver gang der var stumpemarked lå det i baghovedet, at vi skulle forsøge at finde et Schaller amperemeter. Som bekendt står lykken den kække bi, eller også er det heldet der følger en vis slags mennesker. Frits Pedersen og jeg var i efteråret 1995 på stumpemarked i Mannheim. 11 timers kørsel derned, 8 timers stumpemarked og 11 timers kørsel hjem, alt sammen stort set uden pauser. Det var hårdt, men vi fandt et amperemeter, som vi håbede var et Schaller-amperemeter. Amperemetret så rigtigt ud, det havde en 10 amp. skala , med E for entladen og L for laden og så var der på skalaen et firmamærke i form af et sammenslynget S og c under et W -tegn, som vi tænkte godt kunne betyde Schaller. Alt så rigtigt ud, men helt sikre var vi nu ikke. På sporet Også i julen 1995 var mobiltelefoner det helt store hit, og min kone forærede mig en. Jeg købte en oplader til at montere i bilens cigarettænder. Der var bare det problem, at min gamle Opel Kadett E ikke havde monteret en cigarettænder, så jeg købte og monterede en original Opel cigarettænder. Da den havde siddet et par måneder kom jeg tilfældigt til at kikke nærmere på den og opdagede, at den var forsynet med logoet, det sammenslynget S og c under et W -tegn, som vi kendte fra amperemetret. Nu var vi på sporet. Jeg spurgte Opel hvor de havde fået cigarettænderen fra, de sagde selvfølgelig fra Opel, så der kom jeg ikke meget længere, men så fik jeg den gode ide at gå på biblioteket og kikke i tyske firma fortegnelser. Og sandelig i ABC DER DEUTSCHEN WIRTSCHAFT fandt jeg firmaet. Schoeller & Co., Elektrotechnische Fabrik GmbH & Co., 6000 Frankfurt. Firmaet hedder altså ikke Schaller men Schoeller, det udtales "Sjøller". Man kunne læse at firmaet, som var grundlagt i 1897 og har 450 ansatte, beskæftiger sig med fremstilling af kontakter, cigarettændere, dørlåsvarmere til biler, samt div. kundespecificerede opgaver. Kontakt til fabrikken Se nu blev det jo interessant, nu måtte der kunne skaffes oplysninger. Problemet var bare, at jeg ikke er særlig stærk udi det tyske, men heldigvis, Frits' svoger Jochen kan bare det der, så Jochen skrev et brev til fabrikken hvori vi udbad os oplysninger om forbindelsen til F&N, kopier af kataloger, kopier af evt. korrespondance til F&N, firmaets historie m.v. Efter et par uger fik Jochen et pænt brev fra Schoeller & Co., hvori de skrev at de desværre ikke kunne besvare vore spørgsmål, da de havde indstillet produktionen af amperemeter i 1976. Afdelingen var blevet nedlagt og der er ikke længere medarbejdere tilbage fra dengang. Man skriver at firmaet, som blev grundlagt af hr. Schoeller i 1897, har fremstillet mange forskellige elektrotekniske produkter, der har været solgt over hele verden. Cigaretttænderen er opfundet af hr. Schoeller og er nu firmaets hovedprodukt. Det var jo ærgerligt, at vi ikke kom længere der, men nu ved vi da hvordan et Schoeller-amperemeter skal se ud, og hvem der har lavet det. Amperemeter fra Mannheim har ikke den rigtige "Nimbus skala", da tallene ifølge div. 1934-brochurer skal stå over skalaen. Bomærket, det sammenslynget S og c under W -tegnet, skal sandsynligvis heller ikke være på skalaen. Vi har siden fundet flere 30 A Schoeller amperemetre, men desværre ingen 10 A. Et sikkert kendetegn er at amperemeterhuset, som er af sort bakelit, indvendigt har et aftryk af Schoeller bomærket. Skulle nogle af læserne, måske vore tyske medlemmer, være istand til at skaffe flere oplysninger, vil jeg være meget interesseret. Jens Bisbjerg Andersen (1720) Tilbage |