Nimbus' 85-årige kakkelovnsrør ryger stadig.

Uanset om det hensigten eller ej, så er lang levetid en indiskutabel kvalitet ved den danske Nimbus motorcykel. Specielt den første Nimbus- model, kakkelovnsrøret, der blev konstrueret under første verdenskrig, viser, hvad der kan komme ud af at være kompromisløs. Rundt regnet hver tiende, 130 ud af de i alt 1252, der blev fremstillet fra produktionsstarten i 1920, til slutningen i 1927-28, eksisterer endnu. Til sammenligning oplyser Dansk Veteranbil Klub, at den kender til 800 overlevende køretøjer fra tyverne, ud af oprindelig ca. 30. 000.

HELLERE SLID END RUST
Genstanden for denne artikel har produktionsnummer 1108 og er fra 1927. Den bruges den dag idag efter den oprindelige opskrift. Som transportmiddel. Ejeren hedder Rene Friborg Andersen og er forhenværende formand for klubben Danmarks Nimbus Touring. Han tager røret cirka hver dag; til og fra arbejde, tyve kilometer hver vej. Det kan nok få en og anden museumsgænger eller veteraninteresseret til at tænke på 'misbrug' af gammel mekanik. Det tager Rene Andersen afslappet: Det er lettere at reparere slidt mekanik end rusten, siger han. Og understreger med minespillet sin foragt for overbeskyttede, blankpolerede pyntegenstande. Hans rør har efterhånden trillet 30,000 kilometer, siden det blev gjort totalt i stand for en halv snes år siden. Køreriet har givet patina på maskinen plus oliepletter og vejsnavs. For offentligheden blev Nimbus model et vist frem den 11. november 1918, den dag underskriften blev sat på våbenhvilen efter første verdenskrig. Men historien startede ifølge Rene Andersen allerede omkring 1914, hvor den kommende Nimbus-fabrikant, Peder bygge en motorcykel. Fabrikanten viste ikke meget om motorer men havde betydeligt teknisk talent. En del af processen var indkøbet af en belgisk FN-motorcykel, som blev undersøgt til mindste detalje og tegnet af.

FORUD FOR SIN TID
Fisker har sikkert også fået inspiration fra amerikanske motorcykler, for røret minder om nogle af dem. Fabrikanten må han have besluttet, at hans konstruktion skulle være det bedste af det bedste. Det ses nemlig. Røret fik for eksempel kardantræk til baghjulet. Det var ualmindeligt, på den tid var kæder eller kileremme normen. Røret fik firecylindret motor. En eller to var gængst. Og affjedring på baghjulet. Uhørt. Mest markant blev stellet forenklet til et rør med stor diameter på en gang stærkt og rummeligt så det også kunne tjene som benzinbeholder med plads til 8,5 liter. Det førte til maskinens karakteristiske fremtoning. Og til kælenavnet. Samtidig er udseendet måske en grund til at røret ikke blev eksporteret i stor stil. En gang, i 1924, blev maskinen udstillet i England. De engelske blade beskrev maskinen som 'interessant'. I en prøvekørsel understregede de, at tilskuerne, hvor maskinen kom frem, altid kunne lide udseendet. Om ikke med det samme, så efter lidt tilvænning.

KARBIDLYS
Motoren fik topventilet indsugning og sideventilet udstødning, og blev på knapt 750 kubikcentimeter kræfter nok til at trække en sidevogn eller køre stærkt solo, som hjertet måtte lyste. Krumtappen fik tre glidelejer, og plejlstængerne blev, også med glidelejer, boltet rundt om. Smøring klares af en rigtig oliepumpe, som sender olie under tryk direkte til hovedlejerne, og desuden til nogle trug under plejlstængerne. De holdes dermed gående lidt tilfældigt, men åbenbart godt nok. De første maskiner havde ikke lys, men et acetylenlygtesæt af fabrikat AGA kunne monteres. Senere kom en dynamo med mekanisk regulering til. Et sæt svingklodser koblede dynamoen elektrisk til batteriet, når omdrejningstallet var højt nok. Et andet koblede dynamoen mekanisk ud, når det var for højt. Lidt for smart og temmelig upålideligt, mener Rene Andersen. På hans ellers meget autentiske rør er elsystemet forbedret med en regulator naturligvis fra en nyere Nimbus. Start sker med pedal på højre side af motoren. Et veldoseret tråd er nok. Og så er der ellers tre fremadgående og to frigear at vælge mellem på stangen. 'RØRET' LAVES IGEN Typisk marchhastighed er 65-70 kilometer i timen. Når det går stærkt nærmere 80. Det er meget i forhold til 20'erne. Og til bremserne. Måske vil der fremover dukke endnu flere rør op. 50 løse motorer er nemlig overlevet, og har i nyere tid givet liv til kopier, såkaldte replica'er, hvor f. eks. stellet er lavet i Vesttyskland. Det er ikke velset hos Rene Andersen: Du må godt skrive, at jeg advarer mod kopiernes kvalitet. De er dårligere end originalen, siger han. Selv om en kopiejer idag ærligt vedstår 'klenodiets' herkomst, mener Rene Andersen, at det måske glemmes, når ejeren en dag dør. Et ægte rør er jo ved at blive en værdifuld sag, med handelspriser omkring 200,000 kroner. Da Ingeniøren var på besøg, havde Rene Andersen knas med motoren. Den kunne starte, men ville ikke 'gå' på alle cylindre på en gang. Så den planlagte prøvetur blev ikke til noget. Imidlertid fik det ikke Deres udsendte til at tænke i museumsbaner. Oliepletterne var for friske.