Men snart står virksomheden over for efterkrigstidens problemer med valutarestriktioner og tyngede afgifter. Nimbussen bliver for dyr og P.A. Fisker er langt fra at nå sit mål,- at producere og sælge mindst 1000 motorcykler om året. Fisker og Nielsens motorcykel produktion bliver mere og mere afhængig af statens bestillinger på nimbus. I begyndelsen af 1950 kommer der nye strømninger fra udlandet inden for motorcykel konstruktion. De udenlandske producenter har en mere effektiv produktion og deres motorcykler er billigere og mere moderniserede. Den smarte italienske Vespa scooter koster i 1955, kun 4000 kr. hvor imod en nimbus koster næsten 7000 kr. Nimbussens stive bagstel og åbne ventilsystem er blevet gammeldags. Den bliver af mange betragtet som en maskine for gamle mænd og kaldt fladjerns fræseren eller husmands traktoren.
I 1956 vælger P.A. Fisker at gå af som direktør for fabrikken, han er nu 81 år gammel og det er 50 år siden at han med en slidt drejebænk og 2000 kr. på lommen startede som selvstændig konstruktør og fabrikant. Hans søn Anders Fisker fortsætter dog produktionen af nimbussen der stadig er en god og solid motorcykel anvendt både af staten og private virksomheder i byens tætte trafik. De nye strømninger appellerer til en større og mere købedygtig kundekreds, der vil have biler. Fartgrænserne ophæves, hvilket er det første tegn på en trafikpolitik der satser på bilistens udvikling.
Snart er Hørsholm motorvejen færdig,- Danmarks første motorvej. Folk begynder at pendle mellem hjem og arbejde og nimbussen er ikke længere familiens fortrukne transportmiddel. I slutningen af 50’erne er det næsten umuligt at sælge nimbussen og Fisker og Nielsen skærer kraftigt ned på produktion. Da Anders Fisker kort efter trækker sig tilbage på grund af sygdom, mister fabrikken den daglige leder og centrale drivkraft bag motorcykel produktionen. I maj 1959 meddeler fabrikken at den på grund af svigtende afsætnings muligheder må indstille produktionen af motorcykler.